Historien kort

Varmelast har siden 2008 stået for at lastfordele varmeproduktionen i hovedstadsområdet

Kraftvarme- og varmeværkernes daglige produktion tilrettelægges efter en økonomisk samlet optimering af varme- og elproduktion. Siden 7. januar 2008 har Varmelast stået for den samlede lastfordeling for hovedstadsområdet. Lastfordeling er i korte træk en økonomisk optimering af kraftvarme- og varmevær-kernes drift - time for time - set i forhold til omkostningerne på værkerne og priserne på elmarkedet, som ligeledes varierer time for time.

Før liberaliseringen af elmarkedet var der to store kraftvarmeproducenter i hovedstadsområdet. Man havde en fælles lastfordelingscentral, som kunne lastfordele på tværs af producenterne. Dengang var der ikke fortrolige data involveret, da man ikke skulle tage hensyn til et liberaliseret elmarked. 
I forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet i år 2000 fusionerede producenterne, så der kun var en stor kraftvarmeproducent i hovedstadsområdet, som selv stod for at lastfordele alle værkerne. 
Amagerværket blev solgt fra til det svenske Vattenfall i 2006. Af hensyn til konkurrenceforholdene på elmarkedet mellem Ørsted (dengang DONG) - og Vattenfall kunne producenterne ikke længere foretage en samlet økonomisk optimal lastfordeling for varme- og elproduktionen i hovedstadsområdet. Det var derfor nødvendigt at finde en ny løsning til at sikre økonomisk optimering af produktionen på tværs af værker med forskellige ejere. 
I dag ejer Ørsted Avedøreværket, H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. HOFOR Energiproduktion ejer Amagerværket. 

Analyser om samlet optimering 
Før Varmelast blev etableret, belyste et større udrednings- og analysearbejde, hvordan varmeselskaberne under de ændrede rammebetingelser mest effektivt ville kunne sikre forsyningssikker og miljøvenlig fjernvarme til lavest mulige omkostninger både på kort og lang sigt. 
Disse analyser blev gennemført i 2005-2006 og konkluderede blandt andet:

  • Der kunne ikke etableres et liberaliseret fjernvarmemarked efter modellen på elmarkedet, da der er for få producenter til at skabe et egentligt varmemarked med konkurrence.
  • Man burde ikke opdele varmemarkedet fysisk mellem de to kommercielle producenter. Med en opdeling af transmissionsnettet ville man risikere ikke at udnytte producenternes varmeprodukti-on optimalt time for time. Desuden var konklusionen, at der er stor værdi i at anvende varme-transmissionsnettet til optimering på tværs af produktionsanlæg og fjernvarmenet.  
  • Det kunne koste fjernvarmeforbrugerne i hovedstadsområdet mellem 75 og 200 millioner kroner om året, hvis varmelastfordelingen ikke blev foretaget som en samlet el- og varmeoptimering.

Konklusionen blev derfor, at fjernvarmeselskaberne skulle sikre, at kraftvarme- og varmeværkernes dag-lige produktion tilrettelægges efter en økonomisk samlet optimering af varme- og elproduktion, hvor den timebaserede elmarkedspris indgår som vigtigt input. Produktionsselskaberne og fjernvarmeselskaberne indgik derfor en aftale om lastfordelingen af kraftvarmeværkerne. Denne aftale førte til etableringen af Varmelast. 

I takt med at der er blevet udbygget med vindkraft i Danmark, er kraftvarmeværkernes elproduktion faldet, mens varmeproduktionen har fået større betydning. Udnyttelse af varmetransmissionsnettet og varmelagerene til økonomiske optimering er derfor fortsat vigtige parametre i lastfordelingen. 

 
Forsyner ½ million husstande

Varmelast tilrettelægger varmeproduktionen i det sammenhængende fjernvarmesystem i hele hovedstadsområdet. Fjernvarmenettet udgør Nordeuropas største sammenhængende fjernvarmesystem.  

Varmelast er et samarbejde mellem CTR, VEKS og HOFOR Fjernvarme.

Varmelast bestiller samlet 32-34 PJ varme om året til en værdi af cirka 4,5 mia. kr. Det svarer til forsyning af cirka 500.000 husstande (det antages, at en gennemsnits husstand har et varmeforbrug på 18,1 MWh/år).  

Vidste du…
at Varmelast har udarbejdet daglige fjernvarmeplaner for hovedstadsområdet siden 7. januar 2008