Kraftvarme- og varmeværkernes daglige produktion tilrettelægges efter en økonomisk samlet optimering af varme- og elproduktion. Siden 7. januar 2008 har Varmelast stået for den samlede lastfordeling for hovedstadsområdet. Lastfordeling er i korte træk en økonomisk optimering af kraftvarme- og varmevær-kernes drift - time for time - set i forhold til omkostningerne på værkerne og priserne på elmarkedet, som ligeledes varierer time for time.
Før liberaliseringen af elmarkedet var der to store kraftvarmeproducenter i hovedstadsområdet. Man havde en fælles lastfordelingscentral, som kunne lastfordele på tværs af producenterne. Dengang var der ikke fortrolige data involveret, da man ikke skulle tage hensyn til et liberaliseret elmarked.
I forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet i år 2000 fusionerede producenterne, så der kun var en stor kraftvarmeproducent i hovedstadsområdet, som selv stod for at lastfordele alle værkerne.
Amagerværket blev solgt fra til det svenske Vattenfall i 2006. Af hensyn til konkurrenceforholdene på elmarkedet mellem Ørsted (dengang DONG) - og Vattenfall kunne producenterne ikke længere foretage en samlet økonomisk optimal lastfordeling for varme- og elproduktionen i hovedstadsområdet. Det var derfor nødvendigt at finde en ny løsning til at sikre økonomisk optimering af produktionen på tværs af værker med forskellige ejere.
I dag ejer Ørsted Avedøreværket, H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. HOFOR Energiproduktion ejer Amagerværket.
Analyser om samlet optimering
Før Varmelast blev etableret, belyste et større udrednings- og analysearbejde, hvordan varmeselskaberne under de ændrede rammebetingelser mest effektivt ville kunne sikre forsyningssikker og miljøvenlig fjernvarme til lavest mulige omkostninger både på kort og lang sigt.
Disse analyser blev gennemført i 2005-2006 og konkluderede blandt andet:
- Der kunne ikke etableres et liberaliseret fjernvarmemarked efter modellen på elmarkedet, da der er for få producenter til at skabe et egentligt varmemarked med konkurrence.
- Man burde ikke opdele varmemarkedet fysisk mellem de to kommercielle producenter. Med en opdeling af transmissionsnettet ville man risikere ikke at udnytte producenternes varmeprodukti-on optimalt time for time. Desuden var konklusionen, at der er stor værdi i at anvende varme-transmissionsnettet til optimering på tværs af produktionsanlæg og fjernvarmenet.
- Det kunne koste fjernvarmeforbrugerne i hovedstadsområdet mellem 75 og 200 millioner kroner om året, hvis varmelastfordelingen ikke blev foretaget som en samlet el- og varmeoptimering.
Konklusionen blev derfor, at fjernvarmeselskaberne skulle sikre, at kraftvarme- og varmeværkernes dag-lige produktion tilrettelægges efter en økonomisk samlet optimering af varme- og elproduktion, hvor den timebaserede elmarkedspris indgår som vigtigt input. Produktionsselskaberne og fjernvarmeselskaberne indgik derfor en aftale om lastfordelingen af kraftvarmeværkerne. Denne aftale førte til etableringen af Varmelast.
I takt med at der er blevet udbygget med vindkraft i Danmark, er kraftvarmeværkernes elproduktion faldet, mens varmeproduktionen har fået større betydning. Udnyttelse af varmetransmissionsnettet og varmelagerene til økonomiske optimering er derfor fortsat vigtige parametre i lastfordelingen.
