Varmebehov

Varmebehovet varierer fra time til time, og afhænger bl.a. af temperaturen, om det er solskin eller regnvejr, om det er hverdag eller weekend, og om det er morgen eller aften. En vigtig opgave for Varmelast er derfor at sikre at lastfordelingen udformes på baggrund af den bedst mulige prognose for varmebehovet.

Varmebehovet stiger, når udetemperaturen falder - bortset fra kundernes nogenlunde konstante forbrug af varmt brugsvand året rundt. De fleste husstande har typisk tændt for varmen fra ca. 15. september til 15. maj. Figuren herunder viser det gennemsnitlige varmeeffekt på døgnniveau i alle årets dage mellem 2011 og 2019, hvor det tydeligt ses, at varmebehovet er højest i vintermånederne. Af figuren fremgår det desuden, at der kan være relativt store variationer i varmebehovet med få dages mellemrum. På meget kolde dage kan varmeeffekten stige til knap 3.000 MW, senest oplevet i få timer d. 28. februar 2018.

 

Varmeforbruget svinger også i løbet af et døgn. For at illustrere dette viser nedenstående figur et typisk varmebehov på timeniveau for én (her uge 44 i 2019). Figuren viser at varmebehovet på hverdage er højest i morgentimerne, hvor der både er mange der tager bad, og hvor der skrues op for varmen i de bygninger, som har temperatursænkning om natten. Om eftermiddagen, hvor udetemperaturen typisk er højest, falder varmeforbruget. Når udetemperaturen falder om aftenen, stiger varmebehovet lidt igen. 


 
Prognoser
Varmelast planlægger varmeproduktionen for indeværende døgn + 48 timer frem i tiden [link til daglige varmeplaner]. Når Varmelast planlægger lastfordelingen, er udgangspunktet prognoser for varmebehovet.
Varmebehovsprognosen har opdelt varmebehovet i VEKS, CTR og HOFOR’s forsyningsområder og bygger på historiske data for varmebehov, aktuelle vejrprognoser fra DMI og forbruget i dagene op til tidspunktet for prognosen.

I de seks daglige reguleringer som Varmelast laver (intraday reguleringer) tilrettes prognosen sådan, at produktionen tilpasses det faktiske varmebehov. Det er selvsagt nemmere at udarbejde en korrekt prognose for varmebehovet i de timer, der ligger kort ude i fremtiden end for timer, der ligger længere ude i fremtiden. 
Hver fredag udsender Varmelast en såkaldt driftsinformation til producenter og varmeselskaber, som bl.a. indeholder en prognose for den kommende uges varmebehov. 
Sem eksempel ses prognosen for varmebehovet i uge 15 2020 herunder. 


 

 
Vidste du…
at 33% af Danmarks energiforbrug anvendes til opvarmning?
(kilde: Energistatistikken 2018)
Sikker fjernvarme

Varmelast varetager planlægningen af varmeproduktionen, og sikrer dermed den økonomisk mest effektive fjernvarmeproduktion.

Den daglige drift af fjernvarmenettet i hovedstadsområdet håndteres af medarbejdere i CTR og VEKS’ kontrolrum - fysisk placeret på henholdsvis Frederiksberg og i Albertslund. HOFOR betaler CTR for at overvåge/styre HOFORs distributionsnet. Det er kontrolrummene, der i sidste ende sørger for, at der bliver leveret fjernvarme til de lokale fjernvarmenet - også i tilfælde med forsyningssvigt på et anlæg.